Nyt fra Finansministeriet
11/12/2023
 

Finansministeriet inviterer journalistpraktikanter til praktikantdag om Finansministeriets arbejde

Hvordan bliver finansloven til? Hvordan fungerer de årlige økonomiforhandlinger med kommuner og regioner? Hvad er Finansministeriets rolle i varetagelsen af statens selskaber og hvordan regner man på effekten af et politisk tiltag?  
Alt det er der rig mulighed for at blive klogere på, når Finansministeriet inviterer inden for i den røde bygning til praktikantdag om ministeriets arbejde.
 
Arrangementet afholdes mandag den 8. januar 2024 kl. 8.45-14.30
 
Finansministeriets kontorchefer vil stå for de enkelte oplæg. Der vil undervejs være tid til at stille spørgsmål. Oplæggene er alene til baggrund, og det vil derfor ikke være muligt at citere herfra.  
 
Arrangementet vil foregå i Finansministeriet, Christiansborg Slotsplads 1, 1218 København K.    
 
Tilmelding er nødvendig og skal ske senest tirsdag den 2. januar kl. 10.00.
 
Pladsen er begrænset og vil blive fordelt efter først til mølle-princippet.  
 
Program:
Kl. 8.45-9.00 Ankomst og kaffe
Kl: 9.00-10.00 – Finanslov – hvordan bliver den til?
Kl. 10.00-11.00 - Regnemodeller – hvordan regner man på effekter af politiske tiltag?
Kl. 11.00-12.00 - Kommuner og regioners økonomi 
Kl. 12.00-12.30 – Frokost
Kl. 12.30-13.30 – Statens selskaber 
Kl. 13.30-14.30 – Introduktion til presseenhedens arbejde
Kl. 14.30 - Slut  
 
» Tilmeld dig her

Yderligere oplysninger

Presserådgiver Liv Arnth Jørgensen
M 2526 2761